Case med Hartvigsen & Hein

Om Hartvigsen & Hein

Hartvigsen & Hein Rygcenter og Idrætsklinik er en af de ældste kiropraktorklinikker i Danmark og er beliggende i centrum af Odense. Det er en klinik i kontinuerlig udvikling som vægter tradition og nyeste viden højt.

Klinikken råder over 7 behandlingsrum, en stor træningssal samt et nyere røntgenanlæg med digital fremkaldelse og udstyr til ultralydsskanning.

Den oprindelige løsning på klinikken var baseret på en lokalt installeret server som driftede deres EPJ-system, filer, printere og e-mail. Udfordringen var, at hvis der skete noget med denne server, ville klinikken være nede indtil fejlen blev udbedret, hvilket potentielt kunne tage op til en uge.

Den nye løsning fra it-mark er baseret på en total hosting hvor deres server kører i it-marks top moderne hosting center. Med løsningen er der mulighed for at skrue op og ned for ressourcer, så de reelt set kun betaler for de ressourcer og licenser de har behov for.
    Check-in skærm hos Hartvigsen & Hein
De har ingen bekymringer om IT, alt er overladt til it-mark. Det er en løsning med fleksibilitet, høj oppetid og en kendt månedlig ydelse pr. bruger, hvilket gør det nemt at lave et IT budget.

Om den hostede løsning hos Hartvigsen & Hein

For Hartvigsen & Hein var sikkerhed den primære årsag til, at de valgte en hosted løsning fra it-mark, frem for en anden løsning. Sikkerheden i, at hvis deres system går ned, er det med den nye løsning et spørgsmål om kort tid, før de er oppe at køre igen. Tidligere kunne det betyde at de ville være lagt ned i op til en uge. Denne sikkerhed har dermed tydeligt reduceret bekymringerne om stabiliteten i deres IT-løsning.

Selvom det efterhånden er noget tid siden Hartvigsen & Hein skiftede over til en hosted løsning fra it-mark, husker de overgangen som en positiv oplevelse. Selvom overgangen indebar ændrede arbejdsgange, oplevede de aldrig problemer eller at it-mark ikke var hjælpsom.

Spørger man kiropraktor og medejer af klinikken Tina Hein, er der heller ingen tvivl om hendes tilfredshed med den hostede løsning. ”Med den nye løsning har vi fået meget større fleksibilitet, blandt andet for de medarbejdere, der skal kunne logge på systemet udefra. Her er det blevet betydeligt nemmere at arbejde med.”

Tilbage i 2011 hvor klinikken flyttede i nye og større lokaler, var den hostede løsning også en stor fordel rent teknisk.
    storskærm i venterummet hos Hartvigsen & Hein
”Vi havde med det samme adgang til vores systemer, og behøvede kun at bekymre os om at få de fysiske faciliteter på plads. Det tekniske var der helt styr på”, siger Tina Hein.

Ud over den problemfri flytning af klinikken, er der også andre klare fordele ved den hostede løsning, som betyder meget for medejer Tina Hein. ”Vi skal ikke bekymre os om vores datasikkerhed. Hvis uheldet er ude og vores klinik går i brand, eller hvis vi har indbrud og vores computere bliver stjålet, ligger alt på den centrale server. Det giver os en stor tryghed i hverdagen at vide, at vi kan være oppe at køre igen på ingen tid uden at vores data går tabt. ”

Om samarbejdet mellem Hartvigsen & Hein og it-mark

Tina Hein er glad for samarbejdet med it-mark. ”it-mark yder altid god service. Vi ser it-mark som en god partner der hjælper til uanset hvornår, både i forbindelse med vores hostede løsning, men også når vi kigger på al vores hardware og anden IT teknik. Det er generelt bare nemt at have et samarbejde med it-mark, og vi føler os helt trygge i vores partnerskab. Derfor bliver vi hos it-mark.”

Desuden ser Hartvigsen & Hein det som en fordel at it-mark er en mindre virksomhed. ”Vi føler at vi har en meget tæt relation til it-mark. Det er en klar fordel da it-mark kender vores klinik og vores behov, de er proaktive når de kan se at der er noget vi bør ændre, forny eller tage stilling til. it-mark har styr på det og det betyder, at vi kan fokusere på det vi er gode til hos Hartvigsen & Hein.”

Ved skiftet til det nye system, indhentede Tina Hein tilbud fra flere IT leverandører. Der blev blandt andet lagt vægt på pris og hvor hurtigt de kunne få hjælp, hvis der skulle opstå problemer på klinikken. Ud fra flere kriterier blev it-mark valgt som IT leverandør.
    medejer Tina Hein arbejder ved sin computer med den hostede løsning fra it-mark



Ring til os       Skriv til os       Kontakter

Vidste du

at it-mark er et stærkt team på 14 dygtige medarbejdere, der kører i hele Danmark og servicerer IT for virksomheder?

Denne side anvender cookies. Vi bruger cookies til at indsamle statistik over side trafik og lignende, for at optimere sidens indhold. Læs mere

OK