Joan Solgaard Case

Joan Solgaard, speciallæge og konsulent.
Udtaler om Sectra talegenkendelse:
”Utroligt brugervenligt og effektivt!”



I sit arbejde med billeddiagnostik på forskellige sygehuse, har Joan Solgaard behov for at systemet for talegenkendelse, som hun anvender til journalisering, kører helt optimalt. Med Sectra talegenkendelse har hun fået mulighed for at udføre sine opgaver hurtigere og med stor nøjagtighed.

Joan Solgaard har erfaring med ældre talegenkendelsessystemer. Da hun blev præsenteret for Sectra talegenkendelse, var hun i begyndelsen lidt skeptisk omkring overgangen til et nyt talegenkendelsessystem. Hendes erfaring med ældre talegenkendelsesprogrammer er at de har svært ved at genkende talen, hvor hun efterfølgende skulle slette ordene og selv skrive disse ord.



Hurtig Opstart

Ved opstarten fik Joan en god introduktion til talegenkendelse af Sectra, hvilket er normal procedure for nye kunder. Joan udtrykker, at hun hurtigt kom til at føle sig fortrolig og tryg ved brugen af det nye system.
Sectra tilbyder endvidere sine kunder at blive introduceret til endnu flere funktioner, når de er kommet godt i gang med anvendelsen af programmet.
Til sin egen overraskelse var Joan meget hurtigt klar til at tage fat på næste trin og lære endnu flere af systemets funktioner at kende. Selvom programmet har flere avancerede funktioner, er det stadig nemt at gå til.

Høj stabilitet

At kunne stole på at systemet kører optimalt hver gang, er meget vigtigt. Som lægefaglig konsulent skal Joan nå at beskrive mange undersøgelser om dagen og her er det afgørende, at de indtalte ord er korrekte. Trygheden ved at vide, at systemet kører stabilt når man logger på, har en virkelig positiv indvirkning på arbejdsflowet.

Arbejdsgangen er helt gnidningsfri

Samkørsel med andre programmer fungerer upåklageligt i forhold til de andre systemer, Joan normalt anvender. Patienternes oplysninger kan uden videre overføres til det, som hun aktuelt er i gang med. Med systemer uden talegenkendelse skal patienternes informationer ofte først hentes frem eller igennem godkendelse af en sekretær, hvilket bevirker, at proceduren forlænges og besværliggøres. Med Sectra talegenkendelse kan Joan hurtigere nå at indtale flere patienter om dagen og efterfølgende afslutte sagerne uden at skulle vende tilbage for at godkende beskrivelsen.

Skriver hurtigt og præcist

Joan er også meget tilfreds med programmets hurtige respons og skrivehastighed. Fejlraten er meget lav, fordi ordgenkendelsen fungerer godt, hvilket Joan er glædeligt overrasket over. Skulle programmet ikke genkende et ord, kan det nemt tilføjes programmets ordbog, så ordet skrives rigtigt og er klar til næste gang, der er brug for det.

Faktaoversigt - fordele ved Sectra talegenkendelse

  • Intuitivt system, kom godt igang hurtigt.

  • Arbejdet minimeres og kan oftest klares i løbet af en enkelt arbejdsgang.

  • Ordgenkendelsen er optimal. Registrerer stemmekommandoer via fonetiske udtagelse og er således ikke påvirket af stemmeføring, dialekt m.v.

  • En fælles ordbog giver synergieffekt for alle brugere.

  • Talegenkendelse er en lærende funktion der løbende tilpasser brugerens fonetiske udtalelse.

  • Supporten er altid parat til at besvare spørgsmål og har en hurtig responstid. Teamet er kompetent og parat til at løse opgaver hurtigst muligt.
Ring til os       Skriv til os       Kontakter

Denne side anvender cookies. Vi bruger cookies til at indsamle statistik over side trafik og lignende, for at optimere sidens indhold. Læs mere

OK